Mere dialog mellem ledelse og elever

Som gymnasieelever oplever vi ledelser på gymnasierne, der hverken lytter til eller samarbejder med den elevgruppe, de leder. Det er umyndiggørende overfor en elevgruppe, når dennes ønsker og interesser overses af den ledelse, der skal lede elevgruppen på den bedst mulige måde. Som ledelse må man ikke miste følingen med den gruppe, man primært leder. Derfor ønsker vi i DGS at arbejde for mere gennemsigtighed mellem gymnasiernes ledelser og elevgrupper, bl.a. ved at skabe mere dialog mellem ledelse og elevråd, men også med elevgruppen generelt.


Flere elever med stemmeret i skole-bestyrelsen

DGS mener, at antallet af elever med stemmeret i skolebestyrelsen skal øges. Halvdelen af medlemmerne i skolebestyrelsen skal i stedet bestå af elever med stemmeret. Dette synes vi er relevant da størstedelen af skolebestyrelserne ofte er udefrakommende og dermed ikke er en del af den daglige gang på gymnasiet. Desuden har skolebestyrelsen ansvaret for at lægge de overordnede rammer for skolen, derfor mener DGS at eleverne skal have maksimal indflydelse herpå.


Klagesystem

På nuværende tidspunkt er der ikke nødvendigvis nogen mulighed for, at gymnasieelever kan klage over enten en lærer eller rektor. Dette mener vi i DGS er et problem, det det i nogle tilfælde forringer uddannelseskvaliteten alvorligt. Der bør derfor på samtlige gymnasieskoler fastlægges en klar struktur, der dog kan variere fra skole til skole, som muliggøre det for elever at vise deres utilfredshed med en lærer. Ydermere skal der være en konkret mulighed for at klage over en rektor direkte til skolebestyrelsen, da det er urimeligt, at rektor, som nu, behandler sin egen sag.


Studenterhue-forhandlinger for gymnasierne

I DGS ser vi kritisk på, at studenterhueleverandører i mange tilfælde ikke imødekommer deres kunders, og hermed os elever, på en ordentlig måde. Vi ser, at elever gang på gang oplever, at de bliver underkendt, manipuleret og i værste tilfælde snydt af deres hueleverandør, hvilket er uacceptabelt især, når det omhandler så dybt funderet en tradition som dét at ”få huen på”. En anden bivirkning af markedsføringsmetoderne, er at hueleverandøren for ofte bliver valgt af en snæver elevkreds frem for besluttet demokratisk af årgangen.

Da dette tydeligvis påvirker vores medlemmer, er vi i DGS enormt kritiske overfor, hvordan leverandørerne agerer uden at skolen træder til. Vi ønsker at elever, lærere og ledelse arbejder sammen i kritisk stillingtagen til leverandørernes markedsføringsmetoder, så eleverne i tryggere rammer kan tage beslutningen i fællesskab på et oplyst grundlag.


DGS mener, at man skal forsøge sig med at tildele 16-årige stemmeret til kommunalvalg. Det skyldes dels, at de unge vil engagere sig mere i politik, hvis de har en stemme og et ansvar, og dels, at politikerne vil være nødsaget til at tage de unges meninger mere seriøst. Stemmeretten skal som udgangspunkt tildeles som en forsøgsordning, som kan ligge til grund for en større – og mere empirisk funderet – diskussion af valgretsalderen.

Prøveordning med 16 års stemmeret til kommunalvalg