Nej til ekskluderende adfærd ved sociale arrangementer

Vi er imod ekskluderende arrangementer, som de såkaldte puttemiddage, der foregår på flere gymnasier. Her udvælges de nye 1.g’ere på baggrund af deres sociale status og udseende. De inviteres til private fester arrangeret af elever fra de ældre årgange. Disse arrangementer bidrager til en ekskluderende kultur, som er skadelig for det sociale fællesskab på skolen - såvel som for den enkelte elev. Vi er dybt kritiske overfor dette koncept, som ofte har sexistiske undertoner og er et magtmiddel til at opretholde eller skabe en utryg atmosfære i gymnasiemiljøet. Vi mener derfor, at det er meget vigtigt, at alle skolens parter (især ledelse og rektor) aktivt handler, opfordrer og tager afstand fra disse arrangementer og derved sætter fokus på denne problematik.


Ingen diskrimination på vores skoler

Vi skal repræsentere vores elever og sikre, at deres rettigheder bliver anerkendt ude på gymnasierne og i det politiske system. Ofte glemmer vi dog, at nogen elever har færre privilegier end andre, og at disse minoritetselever er særligt sårbare, når der fx gennemføres nedskæringer på uddannelse. Der er nemlig ikke længere råd til positive, styrkende tiltag for elever, der bliver diskrimineret på baggrund af deres seksualitet, køn, religion, etnicitet, klasse, handicap mm. Men det er ikke okay. Vi skal kæmpe for alle vores elevers tryghed og lige ret til uddannelse. Det er ikke nogen let kamp, men vi må ikke lade os kue af de forældede normer og skadende fordomme, der i øjeblikket dikterer, hvordan man er en ”rigtig” gymnasieelev. DGS accepterer ingen diskrimination på vores skoler.


DGS imod køns-stereotyper i klasselokalet

I klasselokalet kan man tit opleve forskellige kønsstereotyper fra eksempelvis lærere, hvor vendinger som ”de stærke drenge” og ”de søde piger” bliver brugt i forskellige situationer. Der findes desværre mange forskellige kønsstereotyper, der kan være undertrykkende og bidrage til en negativ diskurs. Det begrænser elevers muligheder, og derfor er DGS imod kønsstereotyper i klasselokalet.


DGS går ind for religionsfrihed på gymnasierne. Dette gør vi fordi, at religion for mange elever er en stor del af deres identitet og selvopfattelse. Det kan være svært for religiøse elever, at fokusere på at gennemføre deres uddannelse, såfremt de ikke føler at deres religion bliver anerkendt i uddannelsessystemet. Derfor bør DGS opfordre til, at alle elever, såfremt det ønskes af elevgruppen, skal have adgang til en form for retræterum, hvor de ved hjælp af bøn og/eller samtale vil kunne udøve deres religion. Et alternativ kunne være et lignende retræterum, hvor man udover at bede ville have mulighed for at kunne udøve meditation, eller andre åndelige aktiviteter i stilhed. Vi mener dog, at der på visse skoler er et større behov end andre. Derfor er det særligt vigtigt, at elever i høj grad bliver inddraget i beslutningsprocessen vedr. Etablering af førnævnte retræterum.

Ret til retræterum


DGS skal arbejde aktivt for at ungdommen ikke bliver generaliseret, da vi alle er forskellige og skal anerkendes som selvstændige individer. I vores kamp mod umyndiggørelse, skal vi være opmærksomme på ikke at få os til fremstå som perfekte, fx ved at sige at unge er flittige, når vi alle er forskellige individer og alle kan fejle. Vi skal ikke sætte en illusion op om at vi er perfekte, men bare stræbe efter at være den bedste udgave af os selv.

Vi er alle individer


I DGS mener vi, at det er vigtigt at eleverne i samarbejde med ledelsen skal skabe en fornuftig alkoholkultur inden for trygge rammer. I de senere tider er der kommet en bevægelse, hvor ledelser på landets gymnasier uden dialog med eleverne indfører restriktive forhold for elevernes alkoholindtag. Vi har følt en mangel på kommunikation mellem eleverne og ledelsen, hvilket har ført til en alkoholpolitik, som eleverne ikke føler er ideel hverken for dem selv eller for gymnasiets fællesskab. Dette er yderligere med til at skabe et tillidssvigt mellem ledelsen og eleverne, som kan føre til, at eleverne ikke respektere ledelsens rammer.

Vi synes, at restriktionerne fjerner elevernes muligheder for selv at kunne skabe en fornuftig alkoholkultur. Vi anerkender, at der i Danmark er en problematisk drukkultur, men mener at ledelsernes håndtering af denne udfordring i sig selv er mere problematisk. Ved indførelse af stram alkoholpolitik og afskaffelse af sociale arrangementer, såsom fredagscaféer, bliver problemet skubbet væk fra gymnasierne og ud i det utrygge natteliv og bliver dermed ekskluderende.

Kort og godt mener vi ikke, at håndteringen af udfordringerne ved alkohol på gymnasierne løser noget, men er derimod med til at skabe utrygge rammer og et kommunikationsproblem mellem ledelsen og eleverne. Vi mener ikke, at ledelserne tager ansvar for deres elevers velbefindende ved at skubbe problemet væk.

Håndtering af alkoholkultur


DGS mener ikke at forbud mod alkohol på gymnasiet er vejen frem. Det, at drikke en øl sammen med vennerne, er en helt normal del af det at gå i gymnasiet. I DGS mener vi, at diskursen om unge og alkohol ikke er rigtig. Vi er uenige i, at unges alkoholforbrug af ude af kontrol, og at vi alle drikker for meget. Diskursen om unges alkohol er ikke en som politikere eller forældre skal danne det er en vi selv skal danne. Dog anerkender vi, at der er unge, der drikker alt for meget. Dette problem mener vi skal løses ude på de enkelte skoler, da det ofte er individuelle årsager, der forårsager et for højt forbrug. Dog synes vi, det er en god idé med foredrag fra læger, der kan fortælle om konsekvenserne af alkohol. Samtidig anerkender vi, at alkohol kan virke ekskluderende især for 1.g’ere der endnu ikke drikker. Derfor ønsker vi, at skoler i samarbejde med elevråd skaber en alkoholkultur, hvor der også er plads til ikke at drikke. Her skal DGS kunne støtte skolerne og elevrådene, så man opnår bæredygtige resultater på alle skoler.

Unges alkohol-forbrug