Varm introduktion til folkeskole-eleverne

Vi oplever at fokusset på fraværsprocenter og karaktergivning på gymnasierne bliver formidlet i en afskræmmende tone til folkeskoleelever af lærere, rektorer og studievejleder, resulterende i at det skræmmer potentielle studerende væk fra gymnasierne. Mange oplever at gymnasiet bliver fremstillet, som den sorte skole, hvor folkeskoleeleverne eksempelvis opfatter at en enkelt fraværsdag vil have konsekvenser for resten af deres gymnasietid. Derfor vil DGS arbejde for et bedre brobygningsforløb, for at de kommende elever stifter et bedre bekendtskab med gymnasierne på et mere informativt og vejledningsfuldt grundlag. Her skal der være mulighed for elever fra ungdomsuddannelser at præsentere de kommende elever, for hvordan livet på de forskellige ungdomsuddannelser er.

Dette vil give eleverne et bedre overblik over deres uddannelsesmuligheder samt skabe en tryggere overgang mellem folkeskolen og den kommende uddannelse. DGS ønsker at gøre dette i samarbejde med andre organisationer, såsom LH og EEO, så den kommende elev træffer det rigtige valg.


Gentænkning af universitets-optag

I DGS mener vi at det nuværende kvote 1-system, der kun vurderer på karaktergennemsnittet af alle afsluttede fag, er stærkt kritisabelt. For det første skaber det et incitament blandt eleverne, til at gå mere op i et tal, frem for at gå op i læring. For det andet tæller alle fag lige meget, uafhængigt af hvilket studie man ansøger til. Dette er problematisk, da det samlede karaktergennemsnit intet siger om elevens kompetencer inden for de studierelevante fag eller deres motivation til at færdiggøre studiet. Derfor mener vi at man i stedet bør fokusere på de fag der er relevante for det søgte studie og at optaget for kvote 2 øges, da kvote 2-ansøgere ofte også har et lavere frafald.


Gymnasiet er for alle. Karakterkrav skaber ensretning for gymnasierne og øger dermed også en social ulighed da ikke alle unge mennesker kommer fra boglige hjem med lettilgængelige hjælp. Et gymnasium uden karakterkrav er med til at skabe et mere mangfoldigt gymnasium på tværs af sociale klasse. Det frie gymnasium er med til at bryde den negative sociale arv, og udnytter potentialet som hele ungdommen har. Ungdommen er klog, men klog på flere måder der ikke kan defineres ud fra et tal som et økonomisk regnskab. Det defineres i stedet for ud for sine kunstneriske, matematiske og humanistiske færdigheder som alle i ungdommen besidder eller har potentialet til at besidde. Gymnasierne skal værne og udvikle disse potentialer på trods af social baggrund, så der bliver uddannet så mange kompetente studerende som muligt.

DGS imod karakterkrav


DGS mener, at det bør være op til den enkelte gymnasieskole at beslutte, hvilke evalueringsformer er bedst for de pågældende elever. I dag er der en tendens til, at politikerne på Christiansborg tror, at de kan drive gymnasierne bedre end de engagerede lærere, fagfolk og ledelser på skolerne. Vi mener, at beslutninger vedrørende vurderingen af elevers faglige præstation som f.eks. standpunktskarakterer og afleveringer, skal tages så decentralt og tæt på eleverne, som muligt, så elever opnår maksimal indflydelse, og så der tages hensyn til den enkelte elevs behov.

Dog skal vi sikre, at de enkelte skoler har midlerne til at kunne benytte sig af alternative evalueringer frem for karakterer, såfremt dette ønskes.

Sæt gymnasierne fri


Uddannelser skal ikke dikteres af arbejds-markedet

Vi ser gang på gang at politikernes ønsker for arbejdsmarkedet, påvirker uddannelsespolitikken. Karakterkrav, mere naturvidenskab i det almene gymnasium og de økonomiske bonusser til gymnasierne for elever, der har bestemte fag på A-niveau, er alle eksempler på denne tendens. I DGS anerkender vi, at uddannelse ikke er en isoleret størrelse, og i en tid hvor erhvervslivets interesser i så høj grad påvirker vores uddannelsessystem, må vi stå fast på vores ret til at uddanne os efter interesser og ikke efter erhvervslivets behov. Det er eleverne, og ikke interesseorganisationer som Dansk Erhverv (DE) og Dansk Industri (DI) der skal diskutere indholdet af gymnasierne, men så længe politikerne insisterer på at diskutere gymnasieuddannelser i sammenhæng med fremtidens arbejdsmarked, må vi også forholde os til dette. Det er set gang på gang at politikerne har forsøgt at styre elever i en bestemt retning, selvom det hver gang er endt med, at politikerne tog fejl.

Derfor siger DGS klart fra over for uddannelsespolitik, der dikteres af andre interesser end elevernes. Uddannelse skal ske på vores præmisser og ingen andres.


DGS imod samlebånds-uddannelser

Den uddannelsespolitiske udvikling har de sidste år båret præg af effektivisering, strømlining, hurtigere-igennem tænkning, begrænsninger, besparelser og generelle forringelser. Hvor man tidligere har haft politiske målsætninger om, at alle unge skulle igennem en ungdomsuddannelse, ønsker man nu at begrænse adgangen til uddannelserne med karakterkrav. Hvor man tidligere har ønsket at skabe lige adgang til uddannelse og lighed gennem uddannelse, afskærer man nu nogle fra at kunne forøge egne fremtidsmuligheder gennem uddannelse. Udviklingen bærer desuden præg af et ønske om at presse unge hurtigere ind på videregående uddannelser, og derefter hurtigere igennem disse. Endvidere bærer udviklingen præg af en output-tænkning, idet der tages initiativer til at rette uddannelserne mod et snævert erhvervsfokus, og basere optaget på uddannelse på erhvervsfremskrivninger.

Vi ser det, når der spares penge på alle uddannelser på finansloven, vi ser det, når man vil indføre karakterkrav på ungdomsuddannelserne, og skærpede optagelseskrav på de videregående uddannelser. Vi ser det, når regeringens nedsatte kvalitetsudvalg fremlægger forslag om strømlining og mindre optag. Dette er blot et lille udsnit af de konkrete eksempler der er på denne udvikling.

Vi er i DGS imod denne udvikling, da den skaber et uddannelsessystem, som modvirker den enkeltes frihed til at gøre hvad man ønsker og drømmer om, den modvirker visionen om lige muligheder og lige adgang til uddannelse. Desuden skaber udviklingen et system, som ikke giver rum til faglig fordybelse, bred dannelse og menneskelig udvikling. Netop disse parametre ser vi uddannelsessystemet som det bedste sted til at skabe rum for. Udviklingen skaber på denne måde et system, hvor den enkelte unge bliver til en vare på et samlebånd, som skal hurtigt ind og hurtigt ud og desuden skal produceres på hurtigst mulige vis. Denne udvikling skal vi kæmpe imod. Vi skal i stedet kæmpe for at få visionerne tilbage i dansk uddannelsespolitik. Visionerne om uddannelse som redskab til at skabe lighed og løfte vores samfund. Visionerne om kvalitet som lige nu forsvinder i besparelser og effektivitet. Visionerne om faglig og menneskelig dannelse. Det skal vi gøre ved at arbejde hårdt. Vi skal lave politiske kampagner og aktiviteter i vores egen organisation, men også i samarbejde med andre organisationer i Elev- og Studenterbevægelsen. Det er politikerne der skaber denne samlebåndsudvikling og tankegang, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder på samme måde, og altså ser uddannelsessystemet som en samlet enhed. Hvis vi gør det, kan vi få visionerne tilbage den politiske dagsorden.