Jævnlig obligatorisk evaluering af undervisning

I DGS mener vi, at der bør være en obligatorisk evaluering af undervisningen jævnligt. Man opnår hermed et bedre læringsrum for både eleverne og lærerne. Vi ønsker i DGS, at undervisningen skal evalueres mindst 3 gange årligt, så eleverne flere gange i løbet af et skoleår sikres retten til at forbedre undervisningen og derved kræves det også at evalueringen bliver brugt i fremtidig undervisning.


Uddannelse for de fagligt stærke, såvel som de svage

DGS anerkender, at gymnasiets hovedformål er at dygtiggøre eleverne og fremme deres almene dannelse samt faglige egenskaber. Vi oplever at nogle elevgrupper kun får et ringe udbytte af undervisningen, da den er tilpasset gennemsnittet, og derfor efterlader begge sider af spektret ude af stand til at opnå deres fulde faglige potentiale.

Vi ønsker ikke differentieret undervisning, men mener at gymnasierne skal tilbyde både talentindsatser for de fagligt stærke elever og ekstra støtte til de fagligt svage elever.


Differen-tierede undervisnings-former skaber rum for læring

Det er langt fra alle gymnasieelever, der lærer bedst på den samme måde. Derfor mener vi i DGS, at undervisningen skal være differentieret, og at eleverne i de enkelte fag skal have medbestemmelse heri.

Derfor er varierende undervisningsformer essentielle i indlæringen, da dette vil afspejle elevernes naturlige læringsmønstre samt forhindre, at eleverne ikke konsekvent føler sig afskåret fra undervisningen. Af den grund er det vigtigt at øge elevens medbestemmelse samt pointere vigtigheden af forskellige former for undervisning.

Af samme grund er det også vigtigt, at der løbende fortages evalueringer af undervisningen, samt at disse evalueringer efterfølgende bliver fulgt op på. Vi mener i DGS, at muligheden for diskussion, og afprøvning af forskellige undervisningsformer, skal være en integreret del af gymnasieundervisningen.


Opret en ’Team Danmark’ linje til unge, som går op i andet end sport

Der skal oprettes en ’Team Danmark’-lignende ordning for elever, som er ekstraordinært engagerede i deres fritid. ”Team Danmark” er i dag en ordning, som giver elever med potentiale indenfor idræt ekstraordinære muligheder for at gennemføre gymnasiet på privilegerede vilkår.

Der er ingen tvivl om, at ’Team Danmark’ er en succeshistorie, men det klinger hult, at det kun er elever, som er gode til f. eks at spille bold eller cykle, som får disse privilegier. Dog er det sådan, at det ikke kun er på en cykel eller i en kajak, at man kan udleve et potentiale. Dette kan man også gøre musikalsk, gennem teater eller i en politisk forening. DGS mener derfor, at hvis en elev bedømmes til at udøve en aktivitet på eliteniveau, kan denne elev også komme på en ’Team Danmark’-lignende ordning. Både fordi vi skal opfordre dem, som engagerer sig på et ekstraordinært niveau til fortsat at gøre det, og fordi sport ikke er bedre end andre fritidsaktiviteter.


Dispensation for anden almen dannelse

I DGS går vi ind for, at der kan anmodes og tildeles en dispensation, til elever/kursister som er dybt engageret i andre mærkesager som f.eks. frivilligt arbejde. Vi ser det som en problematik, at man som for eksempel er engageret i anden almen dannelse, stadig må indordne sig det ordinære uddannelsessystem, hvilket betyder at deltage i aktiviteter, såsom DGS eller andet frivilligt arbejde.

En elevs/kursists frivillige organisatoriske arbejde, bør ikke begrænses således, at der hos eleven/ kursisten ikke er mulighed for at deltage i særligt vigtige møder eller aktiviteter. Heraf burde en ordning således indføres, via at den pågældende elev/kursist kan indsende en motiveret skriftlig ansøgning til skolens ledelse, som vil tage den pågældende ansøgning til betragtning, og dermed se gennem fingrene med en højere fraværsprocent, så længe at eleven/kursisten står til at gennemføre uddannelsen. Således at eleven/kursisten ikke bliver påført sanktioner på grundlaget studieinaktivitet.

Dette tiltag vil medføre at man som elev eller kursist, har mulighed for en mere bred dannelse, som ikke alle uddannelsesinstitutioner kan tilbyde eleverne/kursisterne.


I DGS anerkender vi, at med omkring 600.000 ordblinde i Danmark, er der ikke nok fokus på at løfte disse mennesker i uddannelsessystemet. Der er flere steder på landets VUC-skoler oprettet OBU (ordblindeundervisning), ikke alle steder som en standard HF, men blot som enkeltfags HF. Udover manglende fulde gymnasieuddannelser for ordblinde, bør der også sættes mere fokus på udbredelsen af kendskabet til at disse tilbud eksisterer. De danske uddannelsessteder kan langt hen ad vejen lære rigtig meget af Nørre Nissum HF, Vestegnen HF & VUC og de få andre skoler, som tillader særlig dispensation til de ordblinde elever, således, at de har bedre mulighed for at få en uddannelse, hvor de kan følge med og få den støtte som de har brug for.

Mere fokus på ordblinde


I DGS mener vi at man skal revurdere den hjælp, der bliver tilbudt til ordblinde gymnasieelever. Vi mener man skal gøre dette da man i dag, ikke tager højde for de forskellige grader ordblindhed, der eksisterer. For eksempel skal man have betegnelsen svært ordblind, før at man kan få fuld hjælp til både den daglige undervisning og eksamener. Dette er problematisk, da andre elever uden denne betegnelse, også kan være meget udfordret på forskellige måder. Derfor mener vi, at det er på tide at hjælpen til ordblinde skal revurderes, og gøres mere omfattende.

Mere hjælp til ordblinde


På baggrund af erfaringer fra 1.g´ere, der har været igennem grundforløbet fra gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2017, er der her opstillet en række uhensigtsmæssige konsekvenser ved grundforløbet. Det skal nævnes at udformningen af grundforløbet er forskelligartet bl.a. afhængigt af det enkelte gymnasies økonomiske råderum. På visse gymnasier hvor udformningen af grundforløbet har været problematisk, har elever oplevet en mangel på motivation og engagement både socialt og fagligt. Nogle elever har følt en ligegyldighed i forhold til at etablere sig socialt i grundforløbsklasserne, da klasserne senere skal splittes. Andre har oplevet at blive rystet godt sammen med sin grundforløbsklasse, hvorefter samme succes ikke er fulgt med i den følgende studieretningsklasse. Fagligt har nogle elever følt en ligegyldighed overfor de fag, som ikke fortsættes i de efterfølgende studieretningsklasser. Desuden er der i forbindelse med grundforløbet indført gældende eksmaner i c-fagene AP og NV efter kun 3 måneders gymnasial skolegang. Mange elever er efter 3 måneder i gymnasiet ikke klædt ordentligt på til to eksamener, der i sidste ende tilsammen vægter 1 karakter på eksamensbeviset.

Det aktuelle grundforløb er problematisk