Tilbage til Alle begivenheder

AI Topmøde

  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 4 Nordre Ringgade Aarhus, 8000 Denmark (kort)

Kom med når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) holder AI-topmøde i samarbejde med Videncenter for Digital Teknologiforståelse. 

DGS har i sidste måned fremlagt 9 anbefalinger til fremtidens brug af kunstig intelligens i gymnasiet, og på baggrund af dette vil vi gerne invitere til vores første AI-topmøde. Kunstig intelligens på uddannelserne er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej, men et spørgsmål om hvordan, og vi ser et behov for at starte en samtale og finde fælles løsninger, som fungerer for alle. 

Deltagelse i topmødet er derfor åbent for alle relevante parter i gymnasiesektoren, men også dig som blot er nysgerrig og ønsker at vide mere. Til AI-topmødet vil vi drøfte AI og digitalisering på ungdomsuddannelserne og udveksle erfaringer og perspektiver, samt udforske, hvad AI kan, skal og bør kunne i fremtidens gymnasieskole. Der vil bl.a. være oplæg fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsminister Christina Egelund, samt spændende paneldebatter og lærerige workshops.

Alt dette foregår den 14. September kl. 9.30-15.30 i Aarhus Universitets Aula, Bygning 1412. Adressen er Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C.

Er du interesseret, kan du tilmelde dig på linket her, og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte næstforperson Sigge Rossel på mail organisatorisk@dgsnet.dk eller tlf. 50 77 48 02.

Forrige
Forrige
13. juli

Sommerkursus '26