DIGITAL DANNELSE

DGS’ DIGITAL DANNELSE PAPIR

I en tid, hvor digital teknologi præger vores hverdag, mener Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning (DGS), at gymnasierne skal tage et større ansvar for at uddanne elever i digital dannelse og brugen af kunstig intelligens. Vi lever i en digital tidsalder, hvor teknologien ikke kun er et værktøj, men også en integreret del af vores sociale, faglige og personlige liv. Derfor er det afgørende, at gymnasieelever rustes med de nødvendige færdigheder til at navigere i den digitale verden på en kvalificeret, kritisk og etisk forsvarlig måde. DGS ønsker en undervisning, der både lærer eleverne om og med digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, og som samtidig fremmer en ansvarlig digital adfærd.


Digital dannelse er også en faglig kompetence

DGS mener, at digital dannelse skal være en integreret del af gymnasiets undervisning. Elever skal forstå digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, og kunne bruge dem som et redskab til læring og problemløsning. Digital dannelse handler om at kunne forholde sig kritisk til information, herunder AI-genereret indhold, og at forstå teknologiens muligheder såvel som begrænsninger. Vi foreslår, at undervisning i digital dannelse bliver en fast del af pensum på tværs af fag, så eleverne lærer at bruge digitale værktøjer på en måde, der understøtter deres faglige udvikling. 

Det er tre konkrete ting, vi ønsker eleverne lærer:

  • Kritisk informationssøgning

  • Etisk brug af teknologi

  • Praktisk anvendelse

Elever skal både kunne vurdere troværdigheden af digitale kilder og AI-generede svar, forstå de etiske dilemmaer, der kan være ved brug af AI, herunder spørgsmål om privatliv og databeskyttelse. Derudover skal kunstig intelligens integreres i undervisningen som et redskab, så det ikke opfattes som snyd, men som et legitimt værktøj.


DGS ønsker, at gymnasierne tager ansvar for at gøre digital dannelse til en naturlig del af undervisningen, så eleverne bliver rustet til at møde en stadig mere digitaliseret fremtid.

Digital adfærd og etisk ansvar

Den digitale tidsalder har skabt nye muligheder, men også nye udfordringer, når det kommer til adfærd på nettet. DGS mener, at gymnasierne skal tage et større ansvar for at uddanne elever i etisk digital adfærd for at forebygge problemer som digital mobning, hævnporno og spredning af privat materiale uden samtykke. 

Vi ønsker:

  • Uddannelse i digital etik

  • Forebyggelse af digitalt misbrug

  • Medbestemmelse i skærmpolitik

Elever, lærere og skolens ledelse skal i fællesskab udforme strategier for at fremme en respektfuld og ansvarlig adfærd på digitale platforme. Dette inkluderer undervisning i, hvordan man håndterer og forebygger deling af følsomt materiale som nøgenbilleder. Skolen skal have klare retningslinjer for håndtering af episoder med digital krænkelse og uddanne både elever og lærere i at tage ansvar for en tryg digital kultur. Derudover skal elever inddrages i udformningen af skolernes skærmpolitikker gennem lokale elevråd. Som hverdagens eksperter i gymnasielivet ved vi, hvad der fungerer bedst, når det gælder brugen af digitale værktøjer, og vi ønsker at tage ejerskab over disse løsninger.

DGS mener, at det aldrig er offerets skyld, når digitalt misbrug finder sted. Derfor skal gymnasierne arbejde aktivt for at skabe en kultur, hvor elever kan udtrykke sig frit og sikkert i den digitale verden uden frygt for udskamning eller mobning.

Kunstig intelligens i undervisning

AI er ikke længere en fjern fremtidsvision, men en realitet, der allerede former vores samfund drastisk. DGS mener, at gymnasierne skal tage ansvar for at lære eleverne at bruge AI aktivt og reflekteret i undervisningen. I stedet for at betragte AI som en trussel mod læring, bør det ses som et værktøj, der kan understøtte og forbedre undervisningen, når det bruges korrekt. DGS ønsker:

  • AI på pensum

  • Praktisk integration

  • Kritisk tilgang

AI skal introduceres som et emne i undervisningen, hvor elever lærer om dets funktioner, muligheder og begrænsninger. Dette kan ske gennem konkrete opgaver, hvor AI-værktøjer anvendes til fx. dataanalyse, oversættelse eller idégenerering. Lærere bør også bruge AI til at forme undervisningen, fx. ved at lade elever eksperimentere med AI-værktøjer i projekter eller afleveringer, så de lærer at bruge teknologien på en måde, der fremmer deres faglige udvikling. Derudover skal elever lære at forholde sig kritisk til AI’s output, fx. ved at analysere bias i AI-genererede tekster eller vurdere, hvornår AI er et passende værktøj.


Ved at integrere AI i undervisningen kan gymnasierne forberede eleverne på en fremtid, hvor teknologien spiller en central rolle, samtidig med at de lærer at bruge den med omtanke.

Retssikkerhed

DGS oplever en alvorlig mangel på retssikkerhed, når det gælder mistanke om AI-snyd i afleveringer. I dag rammer sanktionerne ofte de forkerte elever: Dem, der sjældent eller kun i lav grad bruger AI, men som alligevel bliver mistænkt på grund af uklare retningslinjer eller mangelfulde detektionsværktøjer. Samtidig undgår de elever, der konsekvent lader AI skrive alt og er dygtige til at maskere det, ofte at blive opdaget. Dette skaber en uretfærdig situation, hvor ærlige elever straffes, mens de reelle snydere slipper. DGS ønsker:

  • Klare og gennemsigtige retningslinjer

  • Pålidelige og validerede detektionsværktøjer

  • Retfærdige procedurer

Der skal være klare og gennemsigtige retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må bruges i opgaver. Samtidigt skal man ikke fejlagtigt pege på uskyldige elever med mistanke om snyd, derfor er det vigtigt med detektionsværktøjer, der er pålidelige. Derudover skal elever have mulighed for at tale med læreren og forklare sig, så der kan ske en fair gennemgang af sagen, inden der træffes beslutning. Hvis ikke eleverne har denne tryghed, så risikerer vi, at fokus flyttes fra lyst til læring til en frygt for at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort.

Digitalisering af IBDP og EB

For at understøtte en moderne og fremtidsorienteret uddannelse mener DGS, at der er behov for en hurtigere digitalisering af International Baccalaureate Programme (IBDP) og European Baccalaureate (EB). Dette skal ske ved at etablere en national standard for brugen af digitale hjælpemidler i både undervisning og eksaminer. Papir og blyant bør i højere grad erstattes af digitale værktøjer, som afspejler den virkelighed, eleverne møder uden for skolen. En sådan digitalisering vil ikke kun gøre undervisningen mere effektiv, men også forberede eleverne bedre på et digitalt arbejds- og studieliv.