INKLUSION OG SPS

DGS’ INKLUSION OG SPS PAPIR

I en tid med stor fokus på neurodivergens, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at gymnasierne skal tage et markant større ansvar for reel inklusion af elever med ordblindhed, talblindhed, ADHD, autisme, angst, hørenedsættelse og andre

funktionsnedsættelser. Vi lever i et samfund, der hylder diversitet, men gymnasiet er stadig alt for ofte bygget op omkring “den almene elev”, der kan sidde stille i 90 minutter og bearbejde store mængder skriftligt materiale uden særlig støtte. For mange elever er den undervisningsform ikke bare udfordrende, den er en direkte barriere for læring og trivsel. DGS ønsker et gymnasium, hvor alle elever, uanset diagnose eller funktionsnedsættelse, har reelle og lige muligheder for at gennemføre uddannelsen og opnå deres fulde potentiale.

SPS-værktøjer skal være permanente og individuelle

DGS mener, at når en elev først har fået bevilget SPS-værktøjer (fx. AppWriter, IntoWords eller læse-/skriveprogrammer), skal retten til disse værktøjer være permanent og ikke kunne fratages, selv hvis senere tests viser lavere grad af ordblindhed eller ingen diagnose. Læse- og skrivevanskeligheder kan variere over tid, og det skaber utryghed og urimelig bureaukrati, når elever skal gen-testes og risikerer at miste nødvendig støtte. Elever med “usikker fonologisk kodning” skal have samme rettigheder som elever med decideret ordblindhedsdiagnose, da udfordringerne ofte er de samme i praksis. SPS er en investering i lige muligheder, ikke en midlertidig hjælp, der kan tages fra eleven.

Mentorordninger skal professionaliseres og være tilgængelige på alle skoler

DGS ønsker en landsdækkende standard for mentorordninger under SPS, hvor mentorer er

eksterne, professionelle og specifikt uddannede i de diagnoser, de støtter. I dag får mentorer kun generel mentoruddannelse, hvilket betyder, at de mangler viden om, hvad det konkret betyder at have fx. autisme eller svær angst i en gymnasiekontekst. Samtidig skal mentorordninger være en reel mulighed på alle gymnasier, og ikke kun på de skoler, der i forvejen har ressourcerne. For elever med særlige faglige eller psykiske udfordringer skal der desuden gives automatisk tidsdispensation ved teksttunge afleveringer eller lektier, så de får tid til at bearbejde stoffet på deres præmis.

Neurodivergens skal ind i pædagogikum og undervisningsdifferentiering

DGS mener, at undervisning i neurodivergens og funktionsnedsættelser skal være en obligatorisk del af lærernes pædagogikum og efteruddannelse. Lærere skal rustes til at møde alle typer elever, derfor også dem, der ikke passer ind i normen om 90 minutters passiv lytning. Undervisningsmetoderne skal i højere grad afspejle, at vi lærer forskelligt: kortere gennemgange,visuel støtte, bevægelse, lydfri zoner, alternative afleveringsformer og mulighed for pauser. Den nuværende ensrettede undervisning ekskluderer i praksis elever med ADHD, autisme eller angst, ikke fordi de ikke kan lære, men fordi undervisningen ikke er tilpasset deres behov.

Bedre og mere moderne teknologiske hjælpemidler til ordblinde og talblinde

DGS kræver, at ordblinde elever får adgang til de nyeste hjælpemidler, der automatisk kan rette stavefejl, sætte kommaer og læse tekster op. Alt undervisningsmateriale fra lærerne skal være tilgængeligt på de platforme, hjælpemidlerne bruger. Der skal ligeledes udvikles og tilbydes tilsvarende digitale værktøjer til talblinde elever. Der findes mange ordblinde og talblinde i Danmark, derfor er det på tide, at gymnasiet tager deres behov alvorligt og giver dem mulighed for at blive vurderet på indhold frem for form.

Flere speciallinjer og bedre inklusion på almindelige linjer

DGS mener, at der skal oprettes flere speciallinjer for elever med autisme og andre

neurodivergente udfordringer på de gymnasiale institutioner. Samtidig skal inklusion på de

almindelige linjer styrkes markant gennem bedre læreruddannelse og flere ressourcer. Elever med særlige behov skal have reel mulighed for at være en del af både det faglige og det sociale fællesskab, uanset om de vælger en speciallinje eller en almindelig klasse.

Online ungdomsuddannelse skal bevares og udvides

DGS mener, at fleksible online ungdomsuddannelser som Online HF skal bevares og styrkes. For mange elever med handicap, kronisk sygdom, angst eller neurodivergens er traditionel fremmødeundervisning en barriere. Online uddannelse giver mulighed for at tage en gymnasial uddannelse på egne præmisser og er en afgørende vej til inklusion for elever, der ellers risikerer at falde helt ud af systemet.

DGS kræver et gymnasium, der ikke kun taler om inklusion, men handler på det. Alle fortjener de samme muligheder, uanset hvordan deres hjerne fungerer. Det kræver politisk vilje, flere ressourcer og en fundamental ændring af, hvordan vi tænker undervisning og støtte på landets gymnasier.