KARAKTERER

DGS’ KARAKTERPAPIR

DGS mener grundlæggende, at karakterer - hvis de anvendes rigtigt - kan være en rigtig god måde at synliggøre fremskridt og læring. Dog oplever vi en lang række problemer ved det nuværende karaktersystem, dets praktiske anvendelse, 7-trinsskalaen samt dén rolle, karakterer er kommet til at spille. Karakterer er medvirkende til dét præstationspres, mange unge oplever, og det kræver et grundlæggende opgør med karaktersystemets indretning, som den er i dag. Alt for mange elever oplever nemlig at stå midt i et stort forventningspres om ikke blot at at gøre det godt, men at gøre det perfekt. Mange elever føler en intern konkurrence om at få de bedste karakterer, hvilket flytter fokus for undervisningen fra læring til præstation. Dette er til skade for både den enkelte og undervisningsfællesskabet, og alt for ofte bliver læringsrum til præstationsrum. Undervisningen i gymnasiet bør i stedet være præget af læringsrum med plads til at fejle og lære, og hvor karakterer ikke er det primære fokus.

Derfor ser DGS en bydende nødvendighed for at reformere karaktersystemet, karakterers rolle i uddannelsesverdenen samt den nuværende karakterskala - vi er nødt til at komme karakterræset blandt unge til livs!

KARAKTERSKALA

Den nuværende karakterskala blev skabt med de bedste intentioner, men har desværre en række indbyggede fejl og mangler. Først og fremmest giver karakterskalaen mulighed for med karakteren -3 i hånden at fortælle en elev, at vedkommendes præstation har været mindre end intet værd. Den psykologiske effekt af at få - eller blot frygte - minus tre, har en skadelig og meget demotiverende virkning, som ikke må undervurderes. Desuden trækker minuskarakteren uforholdsmæssigt meget ned i karaktergennemsnittet for de elever, der måtte få karakteren tildelt, hvilket skaber en uretfærdig skævvridning for de elever, der allerede kæmper fagligt. 7-trinsskalaen har også alt for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10. Dels mangler muligheden for at vurdere en præstation mellem 7 og 10, men også muligheden for at vise, at en elev forbedrer sig en smule, mangler. Her giver det også langt bedre intuitiv mening at fortsætte den lineære skala med intervaller af to. Udover dette, har den nuværende karakterskala også dén fejl, at middelkarakteren, 4, kun er en tredjedel af vejen mod karakteren for den bedst mulige præstation. Endelig er tankegangen bag skalaen også problematisk. Udgangspunktet bag de enkelte karakterbeskrivelser er nemlig, at man vurderer elevens præstation som perfekt, men at fejl og mangler ved elevens præstation trækker ned. Således har karakterskalaen indbygget, at eleven straffes for fejl og mangler sammenlignet med det perfekte, frem for at vurderingen beror på positive elementer ved elevens præstation.

I stedet foreslår DGS en opbyggelig karakterskala, hvor fokus er på at belønne eleven for en god præstation frem for at straffe eleven for ikke at leve op til det perfekte, hvorfor der også skal nye karakterbeskrivelser til. Vi foreslår at reformere karakterskalaen således, at skalaen i stedet for det nuværende -3, 00, 02, 4, 7, 10, 12 kommer til at gå enten 00, 01, 2, 4, 6, 8, 10, 12 eller 00, 01, 02, 3, 4, 5, 6. Fordelen ved førstnævnte er, at den beholder det nuværende system og er meget let at konvertere allerede afgivne karakterer til, mens den beholder to dumpekarakterer. Ulempen er, at den med otte trin er sværere at konvertere til den internationale A-F-skala. Fordelen ved sidstnævnte er, at den med syv trin er let at konvertere til den internationale skala, mens den til gengæld er sværere at omregne allerede afgivne karakterer til, ligesom den vil gøre det sværere for generationer, der har brugt 7-trinsskalaen, at forstå det nuværende karaktersystem.DGS modsætter sig en ekstra top-karakter i stil med 13 eller 12*, idet vi mener, at dette ville puste til det allerede eksisterende perfektionsræs og vil erstatte det nuværende 12 med en endnu mere uopnåelig perfektionsstandard.

OPTAG PÅ GYMNASIERNE

DGS mener principielt, at lige adgang til uddannelse er en menneskerettighed. Derfor mener vi heller ikke, det er i orden at hæve karakterkravet til gymnasiet fra det nuværende 5 til 6. Mange unge har potentialet til at klare sig godt i gymnasiet, selv om de ikke har fået den heldigste start på deres uddannelsesrejse. Et hævet karakterkrav ekskluderer mange elever, og begrænser deres frie uddannelsesvalg. Ideelt mener DGS, at der ikke bør være et karakterkrav for at kunne komme på gymnasiet. Dette skaber nemlig et komplet unødvendigt karakterpres allerede i folkeskolen, fjerner fokus fra læring og fremhæver desuden gymnasiet som noget særligt fint, bedre eller prestigefyldt frem for eksempelvis erhvervsuddannelserne. Vi mener til gengæld, at grundskoleelever skal vejledes langt bedre i deres valg af ungdomsuddannelse, få flere vælger ud fra interesse og drømme. 

KARAKTERGIVNING & FEEDBACK

DGS mener generelt, at karakterer anvendes forkert i dag. Alt for ofte følger der ikke feedback med karakteren, og når der gør, er denne ofte kort, mangelfuld og skaber ikke den tilstrækkelige grobund for faglig forbedring. Derfor mener DGS, at det til alle standpunktskarakterer skal være obligatorisk for læreren at skrive en uddybende fyldestgørende karakternote med fokus på en begrundelse for karakteren og at understrege, hvor eleven lykkes, og hvor vedkommende kan forbedre sig. Desuden bør alle elever i forbindelse med standpunktskarakterer have ret til en karaktersamtale med deres lærer, hvis de skulle ønske dette. I forbindelse med alle karaktergivninger, bør der også følge feedback med, så der er en faglig begrundelse for karakteren og desuden positive og negative elementer ved præstationen. DGS anerkender, at karaktergivning er dilemmafyldt. For nogle elever kan det være en stor hjælp at kvantificere, hvor de står fagligt. For andre skaber karakterer et konstant pres. Derfor mener DGS, at det for alle fremlæggelser, afleveringer og lignende skal være muligt at fravælge at få en karakter. På dén måde imødekommer karaktergivningen både de, der foretrækker at få tildelt et tal, der viser deres faglige kunnen, mens de, der finder det ubehageligt, har mulighed for at fravælge det. DGS mener også, der skal være en klar afgrænsing imellem, hvornår klassen er et ”læringsrum” med plads til fejl, spørgsmål og læring, og et ”præstationsrum”, hvor eleverne vurderes. Der er brug for at sikre, at landets gymnasieelever ved, hvornår de skal præstere, og hvornår fokus er på læring. 

OPTAG PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

DGS mener, at det er vigtigt, at optaget på videregående uddannelser sker på flere parametre. Det er nemlig vigtigt, at dén skævhed, der kan være i karakterer, ikke bliver altafgørende for ens studiemuligheder og fremtid. Omvendt skal vi også sikre, at det ikke bliver fedtebreve og forældres kontakter, der gør det sværere for unge fra uddannelsesfremmede hjem at komme ind via kvote 2. På dén baggrund, ønsker DGS et større optag via kvote 2 på videregående uddannelser. Samtidig mener vi, det skal være langt lettere at gennemskue kvote 2-systemet, hvor udvælgelseskriterierne på nuværende tidspunkt er fastsat af det enkelte uddannelsessted. DGS ønsker et kvote 2-system, hvor relevant erhvervserfaring vægtes højt. Vi ønsker samtidig, at optaget i større omfang baseres på en kombination af optagelsesprøver og -samtaler. Vi foreslår derfor, at kvote 1 vægtes således, at op til tre af de vigtigste adgangsgivende fag på en given uddannelse, tæller dobbelt. Det er de respektive uddannelser, som vælger de fag, som er de tre mest relevante

Internationale karakterer

I DGS tror vi ikke at IB- og EB-undervisningssystemet og det danske gymnasiale system kan sammenlignes. Derfor skal karakterkonverteringsskalaen ikke være baseret på at sammenligne de tre systemer. I DGS mener vi derfor at IB- og EB-karaktererne slet ikke skal konverteres til danske karakterer, men anerkendes som de er. Ansøgere fra IB og EB bør have separate adgangskrav baseret på IB- og EB-karakterer og pensum, ligesom i England og Frankrig.

Genberegning af karakterer ved supplering

I DGS mener vi, at der altid skal være mulighed for at forbedre sig gennem vores uddannelsessystem, dermed også i optagelsessystemet. DGS mener derfor at alle eksamenskarakterer, fra supplerende fag eller fag man læser på et højere niveau, skal genberegnes i afgangseksamen.