Er du skarp inden for administration og økonomi? Har du erfaring med projektledelse? Så er du måske vores nye sekretariatskonsulent!

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er en ungdomsorganisation, der repræsenterer over 90.000 gymnasieelever. Vi arbejder med emner som elevdemokrati, mangfoldighed og klima gennem politiske kampagner, aktioner, kurser og meget mere.

Vi søger en sekretariatskonsulent, der kan håndtere økonomi og administration samt spille en vigtig rolle i udvikling og styring af nye projekter.

Du vil arbejde tæt sammen med sekretariatslederen om den daglige drift og implementering af organisationens visioner. Selvom det overordnede økonomiansvar ligger hos ledelsen, får du det daglige administrative ansvar og overblik.

Du bliver desuden ansat på et helt nyt projekt, som uddanner gymnasieelever i at skabe trivsel på deres gymnasier. Samtidig får du en central rolle i at udvikle, fundraise og gennemføre nye projekter. Vi har typisk 1 større og 1-2 mindre projekter halvårligt.

Dine opgaver er blandt andre

Administration og økonomi (ca. 60%)

  • løbende opdatering af organisationens budget, så hovedbestyrelsen kan følge med i forbruget og sekretariatet kan arbejde efter det

  • have overblik over economic (vores regnskabsprogram)

  • sikre at alle vores frivillige får deres udlæg refunderet

  • understøtte vores 10 regioner (lokalafdelinger) i administration af deres lokale økonomi

  • udarbejde årsregnskab i samarbejde med bogholder og sekretariatsleder

  • administrative ad hoc opgaver

Projektstyring og organisatorisk samarbejde (ca. 40%)

  • Ansat på trivselsprojekt: Udvikle og afvikle workshops, udvikle materiale og skabe netværk mellem forskellige aktører inden for uddannelsessektoren

  • Udvikle nye projekter i samarbejde med hovedbestyrelsen og sekretariatet

  • Fundraising til nye projekter

  • Afvikling og styring af nye projekter

  • Organisatorisk kapacitetsopbygning: Udvikle nye værktøjer og arbejdsgange, som letter de frivilliges arbejdsgange

  • Samarbejde på tværs af organisationen


Vi håber, at du (kan svare ja til noget af nedenstående)

  • har erfaring med at arbejde med økonomi eller administration (i studie, job eller frivilligt arbejde)

  • er organisatorisk stærk med næse for projektstyring

  • har erfaring med fundraising

  • synes at det er spændende at arbejde med uddannelsespolitik

Det er ikke et krav, at du er vant til at arbejde med unge, men du skal have lyst til at indgå i et ungt og farverigt kontormiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Plads til at lære, komme med idéer og afprøve nye ting

  • Fleksibilitet i forhold til dine arbejdsdage og -tider

  • Et arbejdsmiljø med trivsel i højsæde og fokus på work-life-balance

  • En god overenskomst med bl.a. fem superflexdage, omsorgsdage og betalt frokostpause

  • En arbejdsplads med sociale arrangementer, højt til loftet og hvor vi hjælper hinanden så godt vi kan.

Hvordan er DGS som arbejdsplads?

Som sekretariatskonsulent kommer du til at samarbejde med en flok ambitiøse, dejlige og politisk interesserede unge. Størstedelen af sekretariatet udskiftes hver sommer, da den daglige ledelse og de frivillige arbejder hos DGS det første år efter deres gymnasietid, hvorefter der ved landsmødet i april vælges nye. Projektmedarbejdere og sekretariatsleder er gennemgående kræfter år for år.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer om ugen med opstart den 27. juli eller snarest derefter.

Stillingen er tidsbegrænset til og med 30. juni 2027.

Send CV og ansøgning til kontakt@dgsnet.dk senest mandag den 11. maj. Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset uddannelse, etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion, alder eller andre personlige forhold.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udviklingsleder Nina Bondo Mønster på 50774805

Vi glæder os til at læse din ansøgning!