KLIMAKAMPEN

DGS’ KLIMAPAPIR

Klimakrisen er en af vores generations største udfordringer, og det kræver, at vi som gymnasieelever går forrest. Når isbjerge smelter, historisk mange arter er udrydningstruede, voldsomme globale temperaturændringer lurer forude og vi kan se frem til en helt anden og mindre beboelig verden, kalder det på omgående handling. I DGS mener vi, at gymnasierne har et ansvar for at tage del i den grønne omstilling både gennem undervisning, elevinddragelse og en mere bæredygtig hverdag. 

Elevdemokrati og klimaråd
I DGS mener vi, at reel elevindflydelse er en grundlæggende forudsætning for en vellykket gymnasietid. Derfor skal elever have konkret indflydelse på klima- og miljøspørgsmål på deres gymnasier. Klimakrisen handler nemlig også om at sikre stillingtagen og samtale om verden omkring os. Herunder de store klimaforandringer, som allerede nu præger vores samtid. Derfor mener vi, at alle gymnasier skal have et klimaråd, hvor elever kan være med til at udvikle bæredygtige initiativer og sikre, at skolerne arbejder aktivt med FN’s verdensmål og grøn omstilling. Klimarådene skal være et sted, hvor eleverne har reel indflydelse og beslutningskompetence, og hvor idéer kan omsættes til konkret handling. Derfor er det også essentielt at indskrive retten til at have et velfungerende klimaråd på gymnasierne i elevrådsbekendtgørelsen, så både elevdemokrati og grøn handling styrkes. I forlængelse heraf, bakker DGS samtidig op om relevante klimademonstrationer, hvor unge demokratisk kræver handling for en bæredygtig fremtid. 

Klima i undervisningen
Klimakrisen har mange faglige indgangsvinkler, som kan og bør benyttes bredt i undervisningen i gymnasiet. De samfundsfaglige perspektiver på de socioøkonomiske udfordringer og uligheden, det naturgeografiske perspektiv på årsager og konsekvenser og det danskfaglige perspektiv på diskurser og argumenter omkring klimadebatten er alle eksempler på, at man ved at inddrage klimakrisen i undervisningen, kan skabe virkelighedsnær og relevant læring. DGS ser også en stor værdi i tværfaglig undervisning, hvor flere fag arbejder sammen for at belyse og undersøge emner. Ved at sætte klimaforandringerne på skemaet i flere fag, sikrer vi at den verserende klimakrise ikke kun ses isoleret som en uomgængelig naturproces, men som en aktiv del af vores bevidsthed, historie og samfund. Når vi som gymnasieelever uddannes i aktuelle problemer, bliver vi sammen klogere på, hvordan vi forstår klimakrisen og sammen handler for en grønnere fremtid. 

Gymnasiernes klimaaftryk
For at imødegå dén alvor, klimaforandringerne og den globale opvarmning udgør for vores fremtid, er det afgørende at alle dele af samfundet deltager aktivt i den grønne omstilling. Også gymnasierne. Nuværende gymnasieelever kommer nemlig i høj grad til at opleve konsekvenserne af den førte klimapolitik. Derfor mener DGS, at landets gymnasier skal gøre væsentligt mere for aktivt at nedbringe deres miljø- og klimaaftryk. Det er nemlig helt essentielt, at gymnasierne udleder mindre CO2 og andre klimaskadelige gasser. Dette kan eksempelvis ske gennem energieffektiviseringer af bygningsmassen, så bygningerne bliver bedre til at holde på varmen og lettere at opvarme - det er også langt billigere for gymnasierne. Gymnasierne bør også prioritere at nybyggeri sker så klimavenligt som muligt, ligesom dén energi, gymnasierne bruger i videst muligt omfang, bør være grøn. Det bør også sikres, at elever, der ankommer i skole i en elbil, har mulighed for at lade op på grøn strøm med et tilstrækkeligt antal ladestandere. Dertil mener DGS også, at der via en national standard bør sikres sund, lækker, prisvenlig og grønt produceret kantinemad. Dette indbefatter også bedre muligheder for plantebaserede retter, der tager hensyn til forskellige kostbehov såsom halal-, vegetarisk og vegansk kost. 

Transport:
Offentlig transport er én af de mest klimaeffektive transportformer. Derfor bør der sikres gode rammer for at tage offentlig transport i skole. Der er udbredte problemer med busser og toge, der går alt for sjældent, særligt i udkantsområder, og det er uholdbart. Det gør det nemlig svært at vælge den offentlige transport til som studerende. Løsningen er klart, at det politisk prioriteres, at der kommer flere og langt mere pålidelige afgange med offentlig transport, særligt i yderområder. Desuden er det vigtigt, at man ikke lukker ruter, der er essentielle for at komme til gymnasierne. Udover en pålidelig, punktlig og tilstrækkelig offentlig transport, mener DGS også, at den for studerende på landets ungdomsuddannelser bør være billigere. Det er dyrt at være ung, og for mange udgør transport - selv med ungdomskortet - en betydelig del af deres udgifter. Det vil derfor hjælpe alle de gymnasieelever, der i dag bruger mange penge på at komme i skole, og samtidig opfordre endnu flere til at vælge den grønne vej i skole. Det skal nemlig være bæredygtigt at gå i gymnasiet, både klimamæssigt og økonomisk. 

Biodiversitet og miljø:
I DGS opfordrer vi gymnasierne til at arbejde mere aktivt med biodiversitet og grønne miljøløsninger. Det kan både være ved at udpege dedikerede biodiverse områder på skolens grund, hvor planter kan få lov til at gro mere naturligt og tiltrække insekter, fugle og dyr. Det kan også være ved at etablere grønne arealer til afbenyttelse i pauser eller grønne områder som bistader, plantekasser og oaser. DGS mener også, at gymnasierne bør prioritere et tilstrækkeligt antal skraldespande og øget affaldssortering. På nogle gymnasier kan det også give mening at plante flere træer for at sikre grønne områder på gymnasierne, som samtidig kan optage CO2 mens de vokser.