SU-papir

DGS anser Statens Uddannelsesstøtte for en essentiel del af det danske uddannelsessystem og en grundpille for at sikre alle unge lige adgang til-og muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Vi er som samfund utroligt privilegerede at have sådan en ordning, hvor man andre steder i verden skal betale for uddannelse. SU-ordningen er ikke fejlfri, og følgende er DGS bud på, hvordan vi kan bidrage til et bedre og mere fair SU-system.

Hæv SU’en

Langt de fleste gymnasieelever kender følelsen af, at det er ved at være sidst på måneden. Det er nemlig dyrt at være ung. De fleste har udgifter til transport i skole, frokost i kantinen, småting til studiet, bolig, indkøb og fritidsaktiviteter. Pengene løber hurtigt op, især for de mange gymnasieelever, der er helt afhængige af deres SU. Derfor mener DGS, at SU-grundsatsen og de medfølgende tillæg skal sættes op, så de i tilstrækkelig grad dækker de udgifter, der er ved at være ung. Det er nemlig helt afgørende, at SU’en gør social og økonomisk baggrund ubetydelige for unges fremtidsmuligheder, så alle unge med viljen og evnen kan få en gymnasial uddannelse. Det er simpelthen en investering i fremtiden. Da SU’en i sin tid blev indført, var intentionen at sørge for, at alle unge uanset social og økonomisk baggrund havde lige muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. En del af intentionen var også at sikre, at ingen unge måtte være afhængige af et arbejde ved siden af deres studie for at få enderne til at mødes, og dermed kunne koncentrere sig fuldstændigt om studiet. Det er ikke et problem at unge arbejder ved siden af gymnasiet, men det er et kæmpe problem, at unge føler sig nødsaget til at arbejde i en sådan grad, at det kan gå ud over deres fokus på og tid til uddannelse bare for at få enderne til at mødes. Desværre er mange unge i dag netop afhængige af et fritidsjob, og for nogle trækker dette opmærksomhed fra at gå i gymnasiet. Det er ærgerligt, og det rammer skævt. For nogle kan det også sætte spor og påvirke deres muligheder videre i livet. Derfor er det fuldstændigt afgørende at sikre, at SU-satserne er tilstrækkeligt høje til, at man som ung kan leve et værdigt liv uden at være nødsaget til at tage så meget arbejde, at det kan gå ud over studiet. DGS mener derfor, at man skal forhøje SU-satserne for både hjemme- og udeboende tilstrækkeligt, så unge på landets gymnasiale uddannelser kan leve værdigt uden at skulle presses til at bruge for meget af fritiden på et ungdomsarbejde. Det vil sikre unge endnu større frihed, bedre muligheder og øget læring. Læring kræver nemlig tid, og tid kræver økonomisk tryghed.

Et fair SU-system

En anden udfordring er, at de nuværende SU-satser er baseret på dem, der blev vedtaget helt tilbage i skoleåret 1988/89. Herefter er SU’en kun i mindre grad blevet forhøjet årligt via satsreguleringsprocenten, men slet ikke på et niveau, hvor købekraften har kunne følge trit med inflationen. Derfor kræver DGS en reel inflationskorrektion for SU’en, så pengene kan følge med priserne. Dette skal ske hvert år baseret på det foregående finansårs tal, og ikke to år forsinket som i dag. Desuden var priserne på eksempelvis boliger og transport væsentligt lavere i 1989 uafhængigt af inflationen. Det er altså - ikke alene på grund af inflationen - dyrere at være ung i dag. Netop derfor mener DGS også, det er vigtigt, at det revurderes, hvad de reelle udgifter ved at gå i gymnasiet er i dag, og at SU-satserne fastsættes herefter. Desuden bør alle gymnasieelever, der godkendes til SU, modtage denne snarest efter deres godkendelse - den første i måneden efter, frem for næstkommende kvartal. Dette skaber en skør ulighed, baseret på, hvornår på året, man har fødselsdag. Særlige situationer kræver særlige tilskud. Heldigvis kan man i dag få handicaptilskud til ens SU - bare ikke på ungdomsuddannelserne. Handicaptillæg er nemlig kun en mulighed på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Dette er et problem, fordi unge med varige handicap, psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og kroniske sygdomme, som ikke kan arbejde, er fanget med deres tildelte SU. DGS synes, det er vigtigt, at særligt de unge, som ikke har mulighed for at arbejde ved siden af gymnasiet, modtager en ekstra kompensation og anbefaler derfor at udvide handicap-tilskuddet fra de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne til også at gælde for ungdomsuddannelserne.

DGS er desuden fortaler for, at der indføres et yderligere SU-tilskud til de unge, der har særligt høje og rimelige udgifter forbundet med boligsituation eller transportudgifter. Eksempelvis unge, hvis husleje pludseligt stiger voldsomt eller de, der har meget langt i skole på baggrund af profilgymnasier eller tildelte gymnasiepladser. DGS holder i SU-debatten fast på et centralt princip, der gælder for de fleste velfærdsområder: En progressiv støtteordning. Hjemmeboende unge med forældre af få penge og muligheder får derfor som i dag øget støtte gennem tillæg, hvilket er helt centralt for at opnå et mere lige uddannelsessystem. Kun sådan kan vi sikre, at alle unge har økonomisk mulighed for at gå i gymnasiet, uanset forældrenes baggrund.

Enklere og mere rimelige SU-regler

SU-systemet er komplekst. Nogle steder også for kompliceret. Det gør det unødigt uigennemskueligt for elever og kursister, der skal sætte sig ind i mulighederne og reglerne for SU-støtte. DGS mener derfor, at man med fordel kan forenkle en del regler på SU-området og gøre systemet væsentligt mere transparent og brugervenligt. Desuden mener DGS, at 20/20-reglen bør afskaffes omgående. Reglen dikterer, at selvom man som ung er flyttet hjemmefra kan man ikke modtage udeboende SU, medmindre man er fyldt 20 år, har mere end 75 minutters transporttid mellem egen bolig og ens forældres bolig med offentlig transport eller der er mere end 20 kilometer fra ens forældres bopæl til ens eget uddannelsessted. Reglen giver ikke mening og forhindrer udeboende, selvstændige unge mennesker i at modtage deres berettigede udeboende SU på grund af ens forældre. Det er uretfærdigt, underligt og uigennemskueligt. DGS mener desuden, at SU-lånet er et fint tiltag som en udvej for særligt pressede unge på SU. Samtidig mener vi dog, at lånet bør være rentefrit. Renter på SU-lån giver ikke mening, når det stiller unge værre, blot fordi de står i en økonomisk presset situation. Tillige bør muligheden for SU-lån udvides til også at omfatte gymnasieårene frem for udelukkende at gælde på videregående uddannelser.