EKSAMEN PÅ STX
I dette papir vil DGS adressere eksaminerne i gymnasierne, deres form, indflydelse på undervisningen og mængden af dem. Vi oplever, at undervisningen i for høj grad centrerer sig om at forberede os elever til eksamen frem for reel læring. Vi ønsker et system, hvor eksaminerne har mindre magt over den daglige hverdag, og hvor eksaminerne i stedet afspejler undervisningens indretning. Det bør desuden aldrig være økonomi, som afgør, hvilke eksaminer, der afholdes.
Eksamensformer skal afspejle undervisningen
Vi mener, at undervisningen skal have fokus på læring og ikke de afsluttende eksaminer. Derfor skal eksamen afspejle undervisningen, og ikke omvendt. Hvis eksamen afspejler undervisningen, vil undervisningen automatisk være forberedelse til eksamen. For at afgøre hvilke eksamensformer der er hensigtsmæssige, bliver man derfor nødt til at kigge på undervisningen. DGS mener, at god undervisning har fokus på faglig fordybelse, hvor læring er målet frem for eksamen.
Udover at give faglige kompetencer, skal gymnasiet også være almendannende. Vi mener, at sociale kompetencer og selvstændighed er en væsentlig del af den almene dannelse. Derfor bør undervisningen lægge vægt på gruppearbejde og medbestemmelse.
For at afspejle et undervisningsmiljø, hvor det i høj grad er elevernes evne til selv at analysere og reflektere, som er i fokus, bør vi være opmærksomme på eksamenslængden, da meget korte eksaminer i højere grad tester elevernes hurtighed og rutiner end deres egentlige faglige dygtighed. Derfor ser vi generelt positivt på eksaminer med længere forberedelsestid end meget kort forberedelsestid.
Dog bør vi også være opmærksomme på, at eksamen skal være eksemplarisk for hele undervisningsforløbet, og ikke kun et enkelt spørgsmål eller tema, hvorfor vi godt kunne tænke os et opgør med den klassiske mundtlige eksamen, hvor man trækker en enkelt spørgsmål, som hele den faglige samtale bliver begrænset til. I stedet bør der være flere eksaminer, hvor der indgår gruppearbejde og projekteksamener, som i højere grad afspejler elevens evner inden for hele undervisningsforløbet. Derfor ser vi positivt på fx. caseeksaminer, som giver eleven mulighed for at demonstrere en bred faglighed med udgangspunkt i en virkelighedsnær situation. Gode erfaringer med SRP-eksamen viser også, at det virker, når vi kobler skriftlighed og mundtlighed, og derfor foreslår vi også, at man undersøger muligheden for at lave flere mundtlige eksaminer på baggrund af et skriftligt produkt.
I den forbindelse ser også vi gerne, at internetadgang er tilladt til de eksaminer, hvor det er fagligt relevant, da det kan vise, hvorvidt en elev evner at lave selvstændig undersøgelse og selektere i store mængder information.
Eksamener skal fylde mindre
Grundlæggende mener DGS, at eksaminer fylder for meget på uddannelserne. Gymnasietiden handler ikke om at blive testet, men at modtage undervisning og blive klogere. Eksaminer hæmmer vores nysgerrighed og holder undervisningen indenfor et snævert pensum. Samtidig mener vi, at årskaraktererne giver et mere nuanceret billede af elevernes faglige niveau. Derfor ønsker vi i DGS os, at der bliver skåret ned på antallet af eksaminer. Vi foreslår et samlet antal af eksaminer på 6 inklusiv SRP-eksamen fordelt således:
1 eksamen i 1.g, 2 eksaminer i 2.g og 3 eksaminer i 3.g. Mindst en eksamen skal være et studieretningsfag.
Eksamineres afholdelse er enormt ressourcetungt, og vi mener, at disse midler kunne blive brugt til bedre undervisning - fx ved færre elever i klassen, lektiecafeer eller studievejledning, som kan være med til at løfte den sociale mobilitet i gymnasiet. Ressourcerne skal også bruges til at sikre elevernes ret til at få løbende feedback på deres faglige præstationer og mulighed for forbedring af deres standpunktskarakterer.
DGS mener, at den nuværende vægtning af eksamener skal ændres. Som det er lige nu, har de trukne eksaminer en for stor indvirkning på ens endelige snit, både opad og nedad. Dette skyldes, at en eksamenskarakter tæller som en ekstra karakter i snittet, og at visse fag derfor får større indflydelse på det samlede snit. Derfor ønsker DGS at ændre eksamenskarakterernes vægtning, så en eksamen fremover vil slås sammen med den afsluttende årskarakter og de to tilsammen danner én karakter. Vægtningen her ville være 50/50. På den måde fylder et fag ikke mere eller mindre, bare fordi man er heldig/uheldig, når man trækker.
Desuden ønsker DGS, at NV og AP-eksamen igen skal være uden betydning for elevernes samlede karaktersnit.