HF

Indledning

Højere forberedelseseksamen (HF) er en almendannende og studieforberedende ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau, som er adgangsgivende til videregående uddannelser. Historisk blev HF grundlagt i 1966, som initiativ til at få ”manden bag ploven” ind i uddannelsessystemet igen. Her søgte man at give unge og voksne en ny chance til at videreuddanne sig. HF-uddannelsens målgruppe har gennem tiden udviklet sig, så det nu er muligt at søge optagelse direkte efter 9. klasses afgangseksamen. I dag kan man tilrettelægge HF både som en fuldtidsuddannelse over to år, enkeltfag eller dens særlige 3-årige version. HF-uddannelsen spiller en central rolle i skabe større samfundsmæssig lighed, da uddannelsen evner at give eleven en ekstra ”chance”, samt fleksibilitet i tilrettelæggelsen af elevens uddannelse. HF-uddannelsen er derfor en enorm divers uddannelse, hvor elevgruppen spænder sig bredt omkring kulturelle, sociale og økonomiske skel.

De forskellige HF-uddannelser

Som beskrevet er HF-uddannelserne ikke en statisk størrelse, men derimod en dynamisk gruppe uddannelsesinstitutioner, som hver især har deres egne særpræg. Derfor kan HF i sin essens ikke tilskrives som én homogen masse, men som flere uddannelsesinstitutioner under samme ”flag”. Der findes tre overordnede HF-former; HF på voksenuddannelsescenter (VUC), kan kaldes en gymnasial voksenuddannelse. Her er fagpakkerne ofte meget målrettede, med stor fleksibilitet i forhold til gennemførelsestid, hvor elevgruppens alder gennemsnitligt er højere end på andre HF-uddannelser. Den to-årige almene HF er en mere orienteret mod erhvervsakademier, professionsbachelorer og universiteter, og elevgruppen er ofte jævnaldrende med STX-elever. Endvidere, findes HF-enkeltfag som fungerer som suppleringskurser, der giver HF-eleven mulighed for at tage de enkelte fag efter behov. Afsluttende er der mulighed for en tre-årig HF. Denne type rummer mange elevtyper og har forskellige uddannelsesforløb, som kan passe til forskellige behov, f.eks. elever som er mindre ressourcestærke, sportsudøvere, søfartselever, har arbejde ved siden af, har børn osv. Vi mener at de mange valgmuligheder inden for HF-uddannelsen er afgørende, da de samlet varetager en mangfoldighed og sikrer den  sociale mobilitet.

HF-værdigrundlag

DGS’ HF-politik er bygget op om tre principper: ligeværdighed, tolerance og mangfoldighed. Den eksisterende diskurs omkring HF og dens elevgruppe er både misforstået og præget af fejlfortællinger og marginalisering. HF er usammenlignelig med andre gymnasiale uddannelser, da uddannelsen er struktureret til at rumme en større diversitet og kan derfor ikke sættes op imod andre ungdomsuddannelser. HF-uddannelsen varetager nemlig et alternativ, hvor elever med anden baggrund, erfaring eller andet ønske til uddannelse kan forenes. Derfor er det presserende og essentielt, at den nuværende vejledning og fortolkning af HF ændres, så kommende studerende kan få et nuanceret billede af de mange uddannelsestilbud i Danmark. Sammenfattet er HF-uddannelsen en studieorienteret og boglig uddannelse, der bygger på et højt fagligt engagement, både kernefagligt og tværfagligt i undervisningen. HF-uddannelsen begrunder sig specielt på sit diverse, respektfulde og trygge studie- og undervisningsmiljø. I DGS stræber vi for at bibeholde og udvikle på HF-uddannelsens evne til åbenhed og transparens, samt kommunikation mellem ledelse, elev og underviser for at sikre et endnu tryggere studiemiljø.

Eksaminer og evaluering

Under HF-uddannelsen modtager man ikke årskarakter, man bliver i stedet evalueret løbende. Dette faciliterer at den enkelte elev får et trygt læringsmiljø, da eleven ikke skal frygte at blive bedømt ud fra sin præstation i undervisningslokalet. På den måde bliver undervisningslokalet hverken præget af konkurrence- eller nulfejlskultur, men bliver derimod et rum for forbedring og læring. Desværre er det ikke alle undervisere der vægter evalueringen af deres elever lige højt. Nogle underviserne er ofte laissez faire omkring de evalueringer de giver, hvilket er uholdbart og ubrugeligt for eleven. Derfor mener vi i DGS, at der skal være en national standard for hvordan evalueringer skal gives, så den enkelte har bedst mulige forudsætninger for at rykke sig fagligt. Endvidere mener vi i DGS, at alle HF-elever har både krav på en mundtlig evaluering, samt en skriftlig evaluering oven på opgaver eller standpunkts-ABC.

Under HF-uddannelsen skal man til eksamen i alle fag, da alle fag skal forstås som ”kurser” der gennemføres enkeltvis, hvilket er årsagen til HF-uddannelsens fleksibilitet. Når man skal til eksamen i alle fag, betyder det også en enorm travl og presset eksamensperiode for HF-eleven. Derfor støtter DGS den udrulning af eksaminer, som fulgte med den nye reform. Det vil sige, at man færdiggør fag halvårligt, i stedet for alle samlet i afslutningen af uddannelsen. Det betyder mere plads mellem eksamensperioder og overskud for HF-eleven. Men overskuddet kan hurtigt forsvinde, da der ikke er nogen retningslinjer for mellemrum mellem eksamensdage. Derfor mener vi i DGS, at der skal være mindst en læsedag mellem eksaminerne, så den enkelte elev har tid til at læse op og forberede sig til eksamen. Ydermere, ønsker DGS at HF-elevens retssikkerhed sikres bedre, ved at der skal være krav om en ekstern censor til de tværfaglige eksamener i KS og NF.

Fravær

HF har desværre problemer med højt fravær på uddannelsesinstitutionerne. Dette tilskrives ofte at uddannelsen bedømmes til eksamenerne og ikke i undervisningsdeltagelsen. Det hænder dog at elever vælger HF-uddannelsen uden reel intention i deltage aktivt i uddannelsen, og dette skaber et problem. I DGS mener vi at HF-uddannelsen ikke håndterer fravær godt nok på nuværende tidspunkt. Nogle elever oplever at blive smidt ud, trods engagement og gode faglige evner, mens der findes elever som bliver på uddannelsen trods dårlig studiedeltagelse. Derfor mener vi i DGS, at fravær på HF skal håndteres i større grad ud fra et skønsprincip, hvor fraværet ses ud fra den enkelte elev og dets mulige årsager til fraværet. Dette sikrer at eleven ikke oplever uretfærdigt udsmidning, mens de elever som ikke reelt er studieaktive eller SU-snyder oplever retfærdige sanktioner.

Udsatte elever

HF-uddannelsen rummer ofte en del udsatte elever. Derfor mener vi i DGS, at den udsatte elev altid skal have adgang til ressourcer og støtte, der kan styrke og sikre elevens uddannelsestid og miljø. Dette indebærer at elever på HF altid skal have adgang til en skolepsykolog. Endvidere, tilstræber vi i DGS at alle HF-institutioner opretter en såkaldt mentorordning. Mentorordning er en ordning der kan tildeles den særligt udsatte elev, hvor eleven tilkobles en underviser som fungerer som elevens ”kontaktperson” gennem uddannelsesforløbet. Her vil eleven få et udfaldsrum for sine daglige udfordringer, samt en underviser der kan vurdere og støtte eleven gennem uddannelsen. Dette kunne f.eks. være at underviseren hjælper med lektier, får fjernet afleveringer eller holder generelle trivselssamtaler med eleven.

HF efter reformen

I skoleåret 2017/2018 trådte en ny HF-reform i kraft. Reformen bød på nogle ændringer, som både har ændret HF-uddannelsen positivt men absolut også negativt. Den største ændring er, at det nu er muligt med optag direkte fra 9. klasse til en to-årig HF. Derudover er det ikke længere er muligt at ansøge direkte på universitet med en HF-uddannelse, medmindre man tager en udvidet fagpakke som består af 250 ekstra timer svarende til ca. et halvt år mere. Afsluttende ændrede man strukturen for eksaminer og undervisningen, hvor man som elev på en HF nu skal have to obligatoriske fagpakker i form af NF (naturvideskabelig faggruppe) og KS (kultur- og samfundsfaggruppe).

Muligheden for optag af folkeskolens afgangselever ses positivt med rummer også problematikker. HF-uddannelsen var oprindeligt ment til at uddanne elever som i en senere alder ønskede at videreuddanne sig. Dette var årsagen til HF-uddannelsens længde på to år, da man indledningsvis mente, at et år mindre kunne kompenseres ved elevgruppens egen ”livserfaring”. Da man nu vælger at optage elever uden den fornødne ”livserfaring”, ændre det et grundlæggende fundament som HF-uddannelsen står på. 

Aftaleparternes argumentation for reformens udvidede fagpakke (universitetsparken) var, at HF-studerende ikke levede op til den samme standard på universitet som elever fra andre almene gymnasier. Her valgte man at tillægge 250 ekstra elevtimer for at opnå adgang til universitet. Denne løsning er ikke alene misforstået, men også dybt kritisabel. Standarden for HF-studerendes præstation bunder ikke i kortere uddannelsestid, men derimod fald i undervisningsstandard i qua af nye og yngre elevgrupper, besparelser og New Public Management, hvilket har indført taxameterordning og selvejeproblemer. Dette tvinger HF-institutionerne til at stræbe mod kvantitet over for kvalitet, alene for at sikre deres egen overlevelse. Disse ekstra 250 elevtimer resulterer i et overdrevent pres til de elever, som ønsker en akademisk uddannelse. I værste tilfælde ses det at kompetente og dygtige elever tabes på gulvet, elever som kunne have styrket det danske erhverv og samfund. DGS mener ikke at en professionsbaseret HF er problematisk, men kritisere derimod den begrænsning som affødes via. dette tiltag. Her menes, at sol og vind deles lige og at HF-uddannelsens genetableres til at være en uddannelse, som rummer alle elevtyper.

Med introduktionen af NF og KS, ændrede man strukturen for eksaminer gennem HF-uddannelsens forløb. Her valgte man at sammenfatte de obligatoriske naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag, hvor man nu kommer op i enkelt- og tværfaglige eksaminer på halvårlig basis. I DGS mener vi at denne udvikling er positiv, da man som elev får styrket sine kundskaber inden for tværfagligheden og fordi eksamenerne spredes ud over uddannelsesforløbet. Det er både eksamenstræning og forhindrer for store arbejdsbyrder. Dog opleves der problemer med eksekveringen af NF og KS eksaminerne. 

Afslutningsvis skal det bemærkes, at vi i DGS imødekommer HF-uddannelsens nye reform. Det er dog dybt kritisabelt, at man vælger at gå på kompromis med HF-uddannelsens undervisningstandard og fundament. Derfor søger vi at HF-uddannelsens høje faglige niveau sikres, til trods for nye elevgrupper. HF-uddannelsen faglighed og undervisningsstandard må under ingen omstændigheder møde kompromisser på baggrund af økonomiske interesser. 

Definition

Til trods for at HF har eksisteret i over 50 år, hvor store samfunds og uddannelsesmæssige ændringer har foregået, har man negligeret at genoverveje præcist hvad HF-uddannelsens formål er. Som beskrevet, har HF-reformen skabt fundamentale ændringer for HF-uddannelsen. Man har dog ikke ønsket at konkretisere fra undervisningsministeriets side, om HF stadig er ment til dens oprindelige formål eller uddannelsen nu primært skal være løbebane til erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dette har resulteret i at HF er blevet en mærkelig hybrid, som dårligt vægter at være almendannende og studieforberedende til både erhvervsakademier, professionshøjskolerne og universiteterne. DGS mener ikke, at det sin grundform er et problem at HF fokuserer på alle uddannelsesveje, da vi tilskynder mangfoldighed inden for HF-uddannelsen. DGS kritisere derimod, at HF efter reformen har mistet enorm meget kompetence til at uddanne elever som ønsker en universitetsuddannelse. Som HF-elev der ønsker en lang videregående uddannelse, er vilkårene dybt kritisable. Derfor søger vi i DGS at man enten redefinere HF-uddannelsens formål og dermed ændrer HF-uddannelsen, eller man giver enormt bedre forhold til eleven som ønsker sig en universitetsuddannelse (fagpakke) på HF.

I DGS mener vi nemlig at HF er en boglig, kvalitetsrig og studieorienteret uddannelse. Dette skal adgangskravet til HF også vise. HF er en uddannelse der skal rumme alle, men det skal samtidig tydeliggøres at uddannelsen indeholder højfaglig disciplin, som andre gymnasiale uddannelser. På nuværende tidspunkt er adgangskravet til HF et snit på 4, hvorimod andre gymnasiale uddannelser har et snit på 5. Dette er misvisende og med til skabe et meget fordomsfuldt narrativ om HF-uddannelsen. Derfor vil vi i DGS bryde med disse fordomme, og søger dermed en ligestilling af adgangskravene med landets gymnasier. Vi ønsker ikke at HF skal være ”det sidste alternativ” inden for gymnasiale uddannelser, men derimod at HF anerkendes for at være den uddannelse som kan rumme og facilitere elever på en målrettet, tryg og fleksibel måde.

Afslutning

Afsluttende mener DGS’ og DGS’ HF-udvalg, at HF-uddannelsen var og er et koncept der rummer enormt stort potentiale. HF-uddannelsen har været en revolutionær tanke, som i årtier har muliggjort at alle samfundets borger, trods baggrund og forudsætninger, kunne formå at tage en ungdomsuddannelse. Denne evne og dets potentiale er dog under pres. Derfor menes der, at det skal være af højeste prioritet at arbejde aktivt og kritisk for at sprede kendskabet og debattere de komplikationer som eksisterer inden for HF-uddannelsen. Vi ønsker ikke at være reaktionære på vegne af HF-uddannelsen, men derimod genopfinde de værdier og styrker HF-uddannelsen havde og som den er gradvist ved at miste. Derfor er det presserende at HF-institutionerne i Danmark kommer til orde, så vi kan sikre en uddannelse som giver alle der søger det - en chance.